Historien i årstal

Gammelt oversigtskort

Historien i årstal

1918
Kommunen skabte grundlaget for anlæggelsen af Gentofte Stadion, da de købte den gamle udflyttergård ”Tjørnegården”.

1920
Arealet, hvorpå Stadion var projekteret, havde tidligere været benyttet af Frederiksholms Teglværker, Opvisningsbanen i bunden af den store lergrav – således at den kom til at ligge i midten af graven.

Imens skråninger var tænkt udnyttet til tilskuerpladser, med plads til ca. 40.000 tilskuere.

1936
Gentofte kommunes kommunalbestyrelsen indbød arkitekterne professor Edvard Thomsen, Frits Schlegel, Arne Jacobsen og Mogens Lassen til hver at udarbejde et forslag til plandisposition med bygninger for et stadion.

Konkurrencen om anlæg og bygninger blev vundet af den 28-årige Arne Jacobsen. Sportsanlægget var i nogen grad forudbestemt af lergravens profil og Arne Jacobsens væsentligste bidrag blev den lange lave bygning, der rummer marketenderi, omklædning, baderum og rekvisitter.

Bygningen parallelt med stadions langside bag tilskuertribunen, er opdelt i to forskudte fløje og opført i røde mursten med røde teglsten på taget.

Det var oprindeligt planlagt en svømmehal til Gentofte stadion, men den blev opgivet.

Opvisningsbanen blev anlagt i en nedlagt grusgrav og det bevirker at den dag i dag ligger relativt i læ for vind og vejr.

Det samlede areal udgjorde på det tidspunkt 50.000m2, hvoraf de 1.200m2 udgjorde en bygning til administration, forvalterbolig (3 værelser, bad og køkken), omklædning og restaurant.

1942
Gentofte Stadion med fodbold og atletikbane blev indviet søndag den 27. september 1942, med taler af bl.a. daværende borgmester Aage E. Jørgensen og indvielsen blev overværet af Prins Axel og Prinsesse Margaretha. Se video

1954
Gentofte Stadion blev udvidet med tribune med plads til 5.000 tilskuer.

1965
Der blev anlagt flere fodboldbaner, et bueskydningsanlæg og en Skøjtebane som blev indrettet til en ishockeybane med de internationale mål 30 x 60 m med afrundede hjørner.

1974
I efteråret 1974 vedtog kommunalbestyrelsen at lade opføre en hal over skøjtebanen. Hallen er 41 * 70 m i grundflade og har en højde på midten på ca. 12 m. Langs den ene langside er indrettet ståpladser for ca. 500 tilskuere.

1982
Der blev opført tilbygninger langs skøjtehallens sider, da der var et stigende behov for omklædningsfaciliteter og klublokaler.

1993
Selvforvaltningsaftalen indgås. Bestyrelsen består af repræsentanter, valgt blandt de på Stadion hjemmehørende klubber, samt af en repræsentant for Gentofte Kommune.

1997
Der etableres baner til Beach volley, rulleskøjte hockey og skateboards og flere fodboldbaner.

1999
Gentofte Stadion udvides med en kunstgræsbane (K1) på et tidligere parkeringsareal nord for Stadion. 

2002
De 2 klubrum i Ishal1 blev moderniseret med opførelsen af panoramavinduer med udsigt over isbanen og der blev lavet en vindeltrappe ned til Ishallen fra det ene klubrum.

2005
Blev der vedtaget en Masterplan for hele stadionområdet. Det blev besluttet at gennemføre moderniseringen i faser.

Gentofte Stadion udgør med sine 200.000 m2 kommunes største idrætsområde. Gentofte Stadions idrætsanlæg gennemskæres af vejen Ved Stadion og er derfor opdelt i to områder.

Vest området:

  • En 11-mands fodbold-grusbane med lysanlæg, anvendes primært i vinterhalvåret.
  • En 11-mands fodbold-græsbane med lysanlæg, anvendes stort set hele året.
  • To 11-mands fodbold-græsbaner, anvendes stort set hele året.
  • En softballbane, anvendes primært i sommerhalvåret.

Øst området:

  • En kunstgræsbane med lysanlæg, anvendes stort set hele året.
  • Et atletikanlæg med spring og kastefaciliteter, anvendes primært i sommerhalvåret.
  • En cricketkastegård, anvendes primært i sommerhalvåret.
  • Et stadion med opvisningsbane, anvendes til 1. divisionskampe for HIK, samt til Amerikansk fodbold af Copenhagen Towers.
  • Et klubhus med otte omklædningsrum, anvendes hele året.
  • Administration, mødelokaler og restaurant
  • En ishal med faciliteter til ishockey, kunstskøjteløb og curling, hvor man starter med køling ca. 1. august, efter 2 uger er isbanen klar til klubberne. Den offentlige åbningstid starter dog først den 1. oktober. Ishallen har åbent frem til primo april.
  • To beach-volleybaner, banerne benyttes kun i begrænset omfang af skolerne og spontanbrugere.
  • Et petanqueanlæg anvendes det meste af året af Gentofte Petanque Klub.
  • En rullehockeybane, anvendes i sommerhalvåret.
  • To 7-mands fodbold græsbaner samt fire 11-mands fodbold-græsbaner, anvendes i sommerhalvåret. Fodbold-græsbanerne benyttes også til cricket.

2010
Fase 1 igangsættes med opførelse af Ishal2 til ishockey og kunstskøjteløb, og curlinghal, samt nye omklædningsfaciliteter til Jægersborg Boldklub.

Fodboldstadion blev renoveret med nye hegn, tribuner og sæder.

2011
Ibrugtagning af Ishal2 er på i alt 3.600 kvm, hvoraf 2.100 kvm er træningsbane til ishockey og kunstskøjteløb, og derudover omklædningsrum, maskinrum og depotrum.
Curling hal med curlingbanerne Seet A og Seet B og medlemslokale / varmestue på i alt 700 kvm. 

2012
Fase 2 igangsættes med klubhuse til Copenhagen Towers, Gentofte Petanque Club, cricketklubben Soranerne og Gentofte Hockey klub.

Den gamle kunstgræsbane (nu K1) blev opgraderet til en 3. generationskunstgræsbane og udvidet til 68x105 meter. En ny kunstbane til Hockey (K3) blev etableret ved siden af K1.
Kunstgræsbanen (K2) blev streget op til Amerikansk fodbold.
Derudover blev der etableret en ny petanquebane med lys, og cricket kastebur og tegnet op til cricket kampbane på østanlægget.

Nedsivningsområdet til lokal afvanding af regnvand (LAR) blev etableret der hvor den gamle pentanquebane og rulleskøjte hockey bane lå.

Nord for skaterparken blev der plads til en dirttrack bane.

Lars Norring fra Kildeskovshallen bliver konstitueret sportsparkinspektør.

2013
Projektforslaget for hele fase 3 projektet blev vedtaget d. 26/11-2013 og kan læses her.
Der indgås aftale med CCO som totalrådgiver, NORD architects, ingeniørfirmaerne Balslev og Oluf Jørgensen som underrådgivere. Grontmij er bygherrerådgiver igennem hele forløbet.

CC Contractor vinder udbuddet og bygger Fase 3. Cubic Group står for byggeledelsen.

Der blev opført Rulleskøjtehal - lethal på ca. 1.317 m2, heraf ca. 86 m2 med klubhus for Gentofte Rullehockey Klub. Lethallen kan rumme max 349 personer.  

2014
Fase 3 igangsættes med nyt fodbold stadion, boldhaller og skoleatletik.
Der bygges ny skaterpark og skaterhal, der bliver kaldet Jägers.

Nordvand A/S graver ud til underjordisk bassin til store mængder regn på vest området, hvor der etableres 60 nye P-pladser.

2016
Indvielse af Gentoftehallen i februar, ibrugtagning af Gentofte Stadion opvisningsbanen i april, ibrugtagning af skole atletik anlæg i maj - vest græs anlægget vil fortsat være lukket.

Gentoftehallen har et fodaftryk på ca. 7.000 m2.
Hal A opvisningshallen har 1.500 tilskuerpladser og er streget op til 1 basket opvisningsbane, 3 basketballbaner, 1 volley opvisningsbane, 3 volleyballbaner og en håndbold opvisningsbane.
Hal B træningshallen er streget op til 4 volleybaner, 3 basketballbaner og 6 badmintonbaner og en håndboldbane.

Gentofte Stadion fodboldopvisningsbane, har 300 nye overdækkede tilskuer pladser, 320 eksisterende overdækkede siddepladser bevares og der er ca. 1.000 ståpladser omkring banen.

Skoleatletik anlæg er med 4-sporet 400 m. rundløbebane, 6-sporet 100 m. løbebane, højde- og længdespring, samt kuglestød.

Bestyrelsen fratrådte pr. 31-12-2016, da selvforvaltningsaftalen med Gentofte Kommune ophørte.

Bestyrelsen bestod af repræsentanter, valgt af sportsparkens hjemmehørende klubber og en repræsentant for Gentofte Kommune.

Bestyrelsen bestod af 7 medlemmer:

  • 1 medlem fra Gentofte Kommunen udpeget af Kommunalbestyrelsen.
  • 1 medlem udpeget af Gentofte Sportsparks medarbejder.
  • 1 medlem udpeget af S.I.G's bestyrelse
  • 1 medlem fra udøvende klubber udendørsidrætten - Fodbold
  • 1 medlem fra udøvende klubber udendørsidrætten - øvrige idrætter
  • 2 medlemmer fra udøvende klubber ishalsidrætten

2017