IsDisco

Skøjtehallen fyldes med lys, røg og lyd

IsDisco er foreløbig lukket grundet Covid 19.

Tid: lørdage kl. 18.30-22.

Alle henvendelser og spørgsmål vedrørende IsDisco, sendes til mail: isdiscobooking@gmail.com
Læs mere på Facebooksiden Isdisco Gentofte Sportspark.

Formål: 

Formålet med isdisco er, at de unge skal have et sted, hvor de kan feste under kontrollerede forhold. Det giver de unge mulighed for at have et sted at opholde sig og få en fed aften sammen med vennerne, uden at de behøver føle sig konstant overvåget.

Tid og pris: 

IsDisco afholdes lørdage kl. 18.30-22. Vær opmærksom på der kan forekomme aflysninger. Check vores Facebookside og hjemmesiden/kalenderen.
VIGTIGT! Medbring legitimation som f.eks. sygesikringsbevis.

Pris 30,-kr. for indgang til IsDisco og evt. 50,-kr. for skøjteleje.
Priser, betaling og udlejning af skøjter står Ishockeyklubben Gentofte Stars for.

Fest i forbindelse med IsDisco:

Man kan låne lokaler og holde sin fødselsdag i forbindelse med IsDisco, Dog anbefales det, at børnene er over 10 år gammel, da flertallet er ældre på 13-16 år og dygtige skøjteløbere og der er dæmpet lys, lysshow og høj musik.
Der betales et depositum ved lån af lokaler. For at booke lokaler til IsDisco kontakt: isdiscobooking@gmail.com

Afholdelsen:

Det er ulønnede forældre, frivillige og hjælpere fra Gentofte Stars, som hver lørdag gør en stor indsats for, at de unge får så god en oplevelse som muligt. De voksne vagter, som både findes på og uden for isen, sørger altid for at holde sig i baggrunden, men træder i karakter, hvis eventuelle problemer skulle opstå.

Advarsel til personer med epilepsi: 

Vi fraråder unge mennesker med epilepsi at deltage i IsDisco da strobelys, der bliver brugt i forbindelse med IsDisco, kan forårsage et epileptisk anfald, hvis man udsættes for hurtigt blinkende lys eller specielle mønstre.