Formålet med IsDisco
Formålet med IsDisco
Fest for de unge
Formålet med IsDisco er, at de unge kan feste under kontrollerede forhold.
Det giver de unge mulighed for at have et sted at opholde sig og få en fed aften sammen med vennerne, uden at de behøver føle sig konstant overvåget.
Vagter og hjælpere
Det er ulønnede forældre, frivillige og hjælpere fra Gentofte Stars, som hver lørdag gør en stor indsats for, at de unge får så god en oplevelse som muligt.
De voksne vagter, som både findes på og uden for isen, sørger altid for at holde sig i baggrunden, men træder i karakter, hvis eventuelle problemer skulle opstå.
Hvad kan man forvente
Der bliver spillet populært musik af DJ, der er skruet ned for lyset og der er lys show.
Der er ofte rigtig mange til IsDisco og mange er dygtige til at stå på skøjter.
Det er primært de unge 14-16 år.
Der må ikke drikkes alkohol.
Advarsel til personer med epilepsi
Vi fraråder unge mennesker med epilepsi at deltage i IsDisco.
Det strobelys der bliver brugt i forbindelse med IsDisco, kan forårsage et epileptisk anfald, når man udsættes for hurtigt blinkende lys eller specielle mønstre.
Hvem må deltage
Alle er velkomne til at komme til IsDisco, også de voksne og de lidt yngre, men som der står herover, så er formålet fest for især de unge.
Det er ikke egnet til små børn og helt nybegyndere.