Historie

Ideen om et stadion opstod allerede i 1920'erne. I 1921 overtog Gentofte Kommune Tjørnegården med jorder, hvorpå også de gamle lergrave lå. Og hvad var mere oplagt end at anlægge et super stadion netop her.

Arkitektkonkurrencen blev dog først udskrevet i 1936. Vinderen blev arkitekt Arne Jacobsen, som på det tidspunkt allerede lavede mange opgaver for kommunen. Hans planer var iderige og storslåede, selvom alle planer ikke blev realiseret.

Hvis de var blevet det, var Gentofte Stadion blevet Nordens største stadion! Så ambitionerne manglede ikke.

I 1919 tiltrådte Kaptajn Holger Nielsen som kommunal idrætsinspektør. Han førte tilsyn med gymnastik- og svømmeundervisningen på kommunens skoler, og som noget nyt satte han livredning og kunstigt åndedræt på skemaet. Holger Nielsen havde en drøm. Han ønskede brændende, at kommunen fik et stadion, så ”Ungdommen kunne benytte Idrætspladsen baade til Uddannelsen af Legemet og Opdragelsen af deres Karakter”, som han senere udtalte ved indvielsen i 1942.

Gentofte Stadion blev indviet søndag den 27. september 1942 under overværelse af 20.000 tilskuere – heriblandt 1.500 skolebørn og 800 idrætsfolk, som under ledelse af selveste Holger Nielsen dystede i de forskellige discipliner.

Se de lokale idrætsudøveres indmarch til indvielsen af Gentofte Stadion, borgmesterens hyldest, Dannebrog, der går til tops og opvisningen med gymnastik, atletik og fodbold.

Du kan se flere historiske film her på Youtube og på Gentofte Lokalhistoriske Arkiv, hvor du også kan se hele filmen fra indvielsen af Gentofte Stadion.

Se video om Gentofte Stadions indvielse i 1942
De gamle filmklip er lagt på Gentoftes egen filmkanal på YouTube – Se videoen af indvielsen i 1942

Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte har rettighederne til filmen.
Filmens registrerings nr. på Lokalhistorisk Arkiv er F81

gentoftehistorie.dk

Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte og artikel i Villabyerne af Mette Henriksen, leder af Lokalhistorisk Arkiv.

1918
Kommunen skabte grundlaget for anlæggelsen af Gentofte Stadion, da de købte den gamle udflyttergård ”Tjørnegården”.

1920
Arealet, hvorpå Stadion var projekteret, havde tidligere været benyttet af Frederiksholms Teglværker, Tanken var, at de gamle lergrave fra teglværket skulle danne rammen. Opvisningsbanen skulle lægges i bunden af den oprindelige store lergrav – således, at den skulle ligge i midten af graven.
Skråningerne var tænkt udnyttet til tilskuerpladser med plads til ca. 40.000 tilskuere.

1936
Gentofte Kommunes kommunalbestyrelse indbød arkitekterne professor Edvard Thomsen, Frits Schlegel, Arne Jacobsen og Mogens Lassen til hver at udarbejde et forslag til plandisposition med bygninger for et stadion.
Konkurrencen om anlæg og bygninger blev vundet af den 28-årige Arne Jacobsen. Sportsanlægget var i nogen grad forudbestemt af lergravens profil, og Arne Jacobsens væsentligste bidrag blev den lange lave bygning, der rummer marketenderi, omklædning, baderum og rekvisitter.

Bygningen parallelt med stadions langside bag tilskuertribunen, er opdelt i to forskudte fløje og opført i røde mursten med røde teglsten på taget.

Der var oprindeligt planlagt en svømmehal til Gentofte Stadion, men den blev opgivet.

Opvisningsbanen blev, som planlagt, anlagt i en nedlagt grusgrav og det bevirker, at den dag i dag ligger relativt i læ for vind og vejr.

Det samlede areal udgjorde på det tidspunkt 50.000m2, hvoraf de 1.200 m2 udgjorde en bygning til administration, forvalterbolig (3 værelser, bad og køkken), omklædning og restaurant.

1942
Gentofte Stadion med fodbold og atletikbane blev indviet søndag den 27. september 1942 med taler af bl.a. daværende borgmester Aage E. Jørgensen. Indvielsen blev overværet af Prins Axel og Prinsesse Margaretha.

1954 fik Gentofte Stadion en flot tribune med plads til 5.000 tilskuere.

1965
Der blev anlagt flere fodboldbaner, et bueskydningsanlæg og en skøjtebane, som blev indrettet til en ishockeybane med de internationale mål 30 x 60 m med afrundede hjørner.
- Svømmehallen og idrætshallerne blev dog aldrig opført efter planen, men i en ændret form opført som Kildeskovshallen.

1974
I efteråret 1974 vedtog kommunalbestyrelsen at opføre en hal over skøjtebanen. Hallen er 41x70 m. i grundflade og har en højde på midten på ca. 12 m. Langs den ene langside er indrettet ståpladser for ca. 500 tilskuere.

1982
Der blev opført tilbygninger langs skøjtehallens sider, da der var et stigende behov for omklædningsfaciliteter og klublokaler.

1993
Selvforvaltningsaftalen blev indgået. Bestyrelsen består af repræsentanter, valgt blandt de på Gentofte Stadion hjemmehørende klubber, samt af en repræsentant for Gentofte Kommune.

1997
Der blev etableret baner til Beach-volley, rulleskøjte hockey og skateboards og flere fodboldbaner.

1999
Gentofte Stadion blev udvidet med en kunstgræsbane (K1) på et tidligere parkeringsareal nord for Stadion.

2000 ca.
Kom der skateboardbaner til.

2002
De 2 klubrum i Ishal1 blev moderniseret med opførelsen af panoramavinduer med udsigt over isbanen, og der blev lavet en vindeltrappe ned til Ishallen fra det ene klubrum.

2005
Der blev vedtaget en masterplan for hele stadionområdet. Det blev besluttet at gennemføre moderniseringen i faser.
Gentofte Stadion udgør med sine 200.000 m2 kommunes største idrætsområde. Gentofte Stadions idrætsanlæg gennemskæres af vejen Ved Stadion og er derfor opdelt i to områder.

Vest området:

• En 11-mands fodbold-grusbane med lysanlæg, anvendes primært i vinterhalvåret.
• En 11-mands fodbold-græsbane med lysanlæg, anvendes stort set hele året.
• To 11-mands fodbold-græsbaner, anvendes stort set hele året.
  En softballbane, anvendes primært i sommerhalvåret.

Øst området:

• En kunstgræsbane med lysanlæg, anvendes stort set hele året.
• Et atletikanlæg med spring og kastefaciliteter, anvendes primært i sommerhalvåret.
• En cricketkastegård, anvendes primært i sommerhalvåret.
• Et stadion med opvisningsbane, anvendes til 1. og 2. divisionskampe for HIK, samt til amerikansk fodbold af Copenhagen Towers.
• Et klubhus med otte omklædningsrum, anvendes hele året.
• Administration og mødelokaler
• En ishal med faciliteter til ishockey, kunstskøjteløb og curling, hvor man starter med køling ca. 1. august. Efter 2 uger er isbanen klar til klubberne. Den offentlige åbningstid starter dog først den 1. oktober. Ishallen har åbent frem til slutningen af marts.
• To beach-volleybaner, banerne benyttes kun i begrænset omfang af skolerne og spontanbrugere.
• Et petanqueanlæg anvendes det meste af året af Gentofte Petanque Klub.
• En rullehockeybane, anvendes i sommerhalvåret.
• To 7-mands fodbold græsbaner samt fire 11-mands fodbold-græsbaner, anvendes i sommerhalvåret. Fodbold-græsbanerne benyttes også til cricket.

2010
Fase 1 blev igangsat med opførelse af Ishal2 til ishockey, kunstskøjteløb, og curling, samt nye omklædningsfaciliteter til Jægersborg Boldklub. Fodboldstadionet blev renoveret med nye hegn, tribuner og sæder.

2011
Ibrugtagning af Ishal2 er på i alt 3.600 kvm, hvoraf 2.100 kvm er træningsbane til ishockey og kunstskøjteløb. Derudover indeholde Ishal 2 omklædningsrum, maskinrum og depotrum,
curlinghal med curlingbanerne Seet A og Seet B og medlemslokale / varmestue på i alt 700 kvm.

2012
Navnet blev ændret til Gentofte Sportspark.
Gentofte Stadion blev navnet på opvisnings fodboldbanen.

Fase 2 blev igangsat med klubhuse til Copenhagen Towers, Gentofte Petanque Club, cricketklubben Soranerne og Gentofte Hockey klub.
Den gamle kunstgræsbane (nu K1) blev opgraderet til en 3. generationskunstgræsbane og udvidet til 68x105 meter. En ny kunstbane til Hockey (K3) blev etableret ved siden af K1.
Kunstgræsbanen (K2) blev streget op til amerikansk fodbold.
Derudover blev der etableret en ny petanquebane med lys og cricket kastebur samt tegnet op til cricket kampbane på østanlægget.

Nedsivningsområdet til lokal afvanding af regnvand (LAR) blev etableret, hvor den gamle pentanquebane og rulleskøjte hockey bane lå.

Nord for skaterparken blev der plads til en dirttrack bane.

Lars Norring fra Kildeskovshallen bliver konstitueret sportsparkinspektør.

2013
Projektforslaget for hele fase 3 projektet blev vedtaget d. 26/11-2013.
Der blev indgået aftale med CCO som totalrådgiver, NORD architects, ingeniørfirmaerne Balslev og Oluf Jørgensen som underrådgivere. Grontmij er bygherrerådgiver igennem hele forløbet.
CC Contractor vandt udbuddet om byggefase 3. Cubic Group står for byggeledelsen.

Der blev opført Rulleskøjtehal - lethal på ca. 1.317 m2, heraf ca. 86 m2 med klubhus for Gentofte Rullehockey Klub. Lethallen kan rumme max 349 personer.

2014
Fase 3 blev igangsat med nyt fodboldstadion, boldhaller og skoleatletik.
Der blev bygget en ny skaterpark og skaterhal, der bliver kaldet Jägers Skaterpark.
Nordvand A/S gravede ud til underjordisk bassin til store mængder regn på vest området, hvor der blev etableret 60 nye P-pladser.

2016
Gentoftehallen blev indviet i februar. Gentofte Stadions opvisningsbane blev taget i brug i april og skoleatletik-anlægget blev taget i brug i maj - vest græsanlægget fortsatte med at være lukket.
Gentoftehallen har et fodaftryk på ca. 7.000 m2.
Hal A "Opvisningshallen" har 1.500 tilskuerpladser og er streget op til 1 basket opvisningsbane, 3 basketballbaner, 1 volley opvisningsbane, 3 volleyballbaner og en håndbold opvisningsbane.
Hal B "Træningshallen" er streget op til 4 volleybaner, 3 basketballbaner og 6 badmintonbaner og en håndboldbane.

Gentofte Stadion's fodboldopvisningsbane har 300 nye overdækkede tilskuer pladser, 320 eksisterende overdækkede siddepladser blev bevaret, og der er ca. 1.000 ståpladser omkring banen.

Skoleatletik-anlægget indeholder 4-sporet 400 m. rundløbebane, 6-sporet 100 m. løbebane, højde- og længdespring samt kuglestød.

Bestyrelsen bestod af repræsentanter, valgt af sportsparkens hjemmehørende klubber og en repræsentant for Gentofte Kommune.

Bestyrelsen bestod af 7 medlemmer:

• 1 medlem fra Gentofte Kommunen udpeget af Kommunalbestyrelsen.
• 1 medlem udpeget af Gentofte Sportsparks medarbejdere.
• 1 medlem udpeget af S.I.G's bestyrelse
• 1 medlem fra udøvende klubber, udendørsidrætten - fodbold
• 1 medlem fra udøvende klubber, udendørsidrætten - øvrige idrætter
• 2 medlemmer fra udøvende klubber, ishalsidrætten

Gentofte Sportspark’s bestyrelse fratrådte pr. 31-12-2016, hvor selvforvaltningsaftalen med Gentofte Kommune ophørte.

Den nuværende styreform er ændret til Gentofte Kommunes Idrætsanlæg, som består af Gentofte Sportspark og Kildeskovshallen, med Facilitetsudvalget og underudvalg.

Navneskifte fra Gentofte Stadion til Gentofte Sportspark foregik langsomt og i takt med kommunen har været i gang med at udvikle sportsfaciliteterne på stadion, som i dag udgør kommunens største idrætsområde.

Fra 2012 blev Gentofte Sportspark det officielle navn.

I udgangen af 2016 ophørte bestyrelsen og selvforvaltningsaftalen med Gentofte Kommune og overgik til den nuværende styringsform med Gentofte Kommune Idrætsanlæg.

Gentofte Sportspark haller og anlæg er blevet ombygget, udvidet og moderniseret. Det betyder, at mange sportsgrene nu er samlet her.

Udendørs: skoleidræt, atletik (løb, hop, kast), fodbold, hockey, amerikansk fodbold, rugby, cricket, flagfootball og petanque.

Indendørs: skoleidræt, basketball, volleyball, håndbold, futsal, pickleball og rulleskøjteløb (roller speed skating).

Indendørs ishal: offentligt skøjteløb, ishockey, kunstskøjteløb og curling (speed skating).

Pr. 1. januar 2017 hører Gentofte Sportspark til Gentofte Kommune Idrætsanlæg under Gentofte Kommune.

Læs mere om den nuværende Gentofte Kommunes Idrætsanlæg - GKI og Gentofte Sportspark.

I 1980’erne og 1990’erne har Gentofte Stadion lagt hus til mange af de store udenlandske kunstneres koncerter i Danmark.

Paddy Gythfeldt og DKB fik en aftale i hus om en udendørs koncert med Supertramp på datoen 5. juni 1983. Desværre var det normale koncertsted for sådanne arrangementer – det daværende Københavns Idrætspark (nu Parken) – optaget af en koncert med Rod Stewart, der skulle finde sted d. 4. juni 1983. Paddy Gythfeldt, som selv er opvokset i Gentofte, fandt på at bruge det lokale stadion Gentofte Stadion. Gentofte Stadion blev født som koncertsted på Grundlovsdag d. 5. juni 1983, hvor det engelske band Supertramp spillede. Opvarmningen stod det danske band Kick – bl.a. med Kasper Winding for.
Se video

Op gennem 1980’erne og starten af 1990’erne lagde Gentofte Stadion hus til en række udsolgte koncerter med topnavne som bl.a. U2, Bruce Springsteen, Dire Straits, Genesis, Tina Turner, Pink Floyd, AC/DC og Metallica.
Michael Jackson spillede også for et udsolgt Gentofte Stadion, da han d. 20. juli 1992 kom forbi Danmark på hans Dangerous World Tour.

Fra 1994 begyndte det at gå ned af bakke for Gentofte Stadion som koncertsted – grunden var primært, at det nyrenoverede idrætsanlæg Parken åbnede i København og de store koncerter rykker fra forstaden til Østerbro. For en kort bemærkning kom Gentofte Stadion dog ind på den danske rockscene igen i 2005 med arrangementet Giants of Rock med bl.a. Rammstein og Slayer.

Afholdte koncerter på Gentofte Stadion:

• 5. juni 1983 Supertramp
• 5. juni 1987 Genesis with Phil Collins
• 31. juli 1988 Pink Floyd.
• 11. juni 1989 Simple Minds
• 22. maj 1990 Tina Turner
• 5. juni 1990 Prince
• 12. maj 1991 Bryan Adams / ZZ Top
• 10. aug. 1991 AC/DC, Metallica
• 20. juli 1992 Michael Jackson
• 27. juli 1992 Dire Straits
• 28. juli 1992 Dire Straits
• 28. maj 1993 Metallica
• 30. maj 1993 Bruce Springsteen
• 8. juni 1993 Guns & Roses
• 27. juli 1993 U2
• 7. aug. 1994 Bryan Adams, Pretenders og Jimmy Barnes
• 10. maj 1997 Rockshow
• 11. juli 2005 Giants of Rock

Kilde: Rockensdanmarkskort.dk

Lørdag den 27. juli 2024 bliver der igen afholdt koncerter på Gentofte Sportspark.

Læs om koncerten og Musik i Gentofte her

Musik i Gentofte er en moderne byfest, der bringer musikken tilbage til Gentofte. Oplev de største danske kunstnere, når vi genetablerer Gentofte som koncertkommune og puster nyt kulturelt liv i en legendarisk lokation, der i 80’erne og 90’erne lagde græs til nogle af historiens største musiknavne. God mad og samvær i smukke rammer.

Program

• D-A-D
• MEDINA
• ANDREAS ODBJERG
• JONAH BLACKSMITH
• EMIL STABIL
• LAID BACK
• RASMUS WALTER
• BENNY JAMZ
• AYSAY