Gå til hoved indhold

Information skøjtehaller

Information omkring brug og booking af skøjtehallernes faciliteter, der består af både Ishal1 med tilskuerpladser, Ishal2 træningshal og separat curlinghal.

Information skøjtehaller

Lån & leje af faciliteter

Lokaler kan bookes i almindelig åbningstid, såfremt de er ledige.
De hjemmehørende klubber råder over lokalerne i faste tidsrum og den øvrige tid, kan lokalerne bookes af andre.
For at låne lokalerne gratis skal man være en klub/forening godkendt under folkeoplysningsloven og hjemmehørende eller en af Kommunens kommunale skoler og institutioner i Gentofte Kommune.

Ordensregler

  • Husk at bruge skraldespandende og hold almindelig god ro og orden.

  • Efterlad venligst alle lånte rum som de er modtaget og i pæn stand.

  • Respekter de steder hvor man ikke må gå med fodboldstøvler. Støvlevask findes for enden af hovedbygningens omklædningsrum.

  • Man må gerne medbringe mad og drikke eller få mad udefra.

  • Man må ikke ryge på Gentofte Sportspark og slet ikke indenfor i lokalerne.

  • Alt skal medbringes hjemmefra, til afholdelse af møde og fest. Vi stiller kun lokale, borde og stole til rådighed.

  • Husk at bruge skraldespandene, oprydning og opsætning af stole skal ske efter endt arrangement.

  • Hvis lokalerne bliver efterladt i urimelig dårlig stand, vil man modtage en regning på rengøring.

Booking & kontakt

Kontakt kontoret på hverdage kl. 9 - 15 på E-mail: sportspark@gentofte.dk 

Være alene - leje en ishal

Hvis man ønsker at være alene og for eksempel bruge puck, udstyr eller få træning/undervisning, er man nødt til at leje en ishal. Dette er ikke muligt under offentligt skøjteløb.

Skøjteleje er kun tilgængelig under offentligt skøjteløb, hvor der er personale til stede i udlejningen. Hvis man har sit eget udstyr, er det muligt at leje ishallen uden for de offentlige skøjtetider. Gentofte kommunale skoler og institutioner kan reservere tider, se mere information her.

Skole- & institutionsbesøg

Hvilke tider kan man booke?

Generelt er der ikke meget ledig istid til rådighed, typisk kun 1-2 timer på hverdage mellem kl. 10-14. Alle primetime tider er optaget af de lokale klubber og/eller offentligt skøjteløb. Sportslige bookinger prioriteres over sociale eller kommercielle arrangementer.

Bemærk venligst, at der kun er is i én hal i sommermånederne. Tjek venligst åbningstider og priser for leje af skøjtehal.

Arrangementer i samarbejde med klub

Man kan også afholde firmaarrangementer eller andre større arrangementer, hvor man lejer ishallen sammen med en af de hjemmehørende klubber, som sørger for udstyr, træner og giver deres istid til arrangementet. Man betaler - udover ishalslejen pr. time - også det klubben tager for sådan et arrangement.

Kontakt de hjemmehørende klubber - Gentofte Stars eller Gentofte Kunstskøjteløber Forening.