På Gentofte Sportspark er der etableret en hyggelig Vild med Vilje sti imellem Gentoftehallen og Rulleskøjtehallen/K1. Udover vi i flere år har dyrket Vild med Vilje principperne på vores udendørs områder.
Gentofte Kommune er officiel Vild Med Vilje-partner.
Det betyder, at vi som kommune har forpligtet os til at gøre en forskel for biodiversiteten. Med de nye skilte sætter vi fokus på nogle af de indsatser, der understøtter et grønt og artsrigt Gentofte. Fx skaber vi bedre levevilkår for sommerfugle, bier og andre insekter ved at bruge hjemmehørende arter, og vi slår græsset sjældnere – bl.a. under store træer og i vejrabatterne.
På Gentofte Sportspark er der etableret en hyggelig Vild med Vilje sti imellem Gentoftehallen og Rulleskøjtehallen/K1. Udover vi i flere år har dyrket Vild med Vilje principperne på vores udendørs områder.
Vild Med Vilje-skiltet kan du også finde ved et væltet træ i Ordrup Park og et fældet træ i Øregårdsparken. På samme måde som kvashegn fungerer stammerne - ligesom andre væltede, hule eller fældede træer i vores parker - som kæmpe insekthoteller, der tilbyder føde, skjul og bolig for bl.a. flagermus, fugle og andre smådyr.
Selve skiltene er lavet af genanvendt træ fra væltede træer, der ellers ville være blevet til brænde eller kasseret. Så selv skiltningen er skånsom for naturen!
Hvis du ser et skilt på en bar plet, så betyder det, at der er vilde urter på vej. Over de næste par måneder vil du her kunne opleve, hvordan en lille, grøn oase tager form. Selv et lille vejhjørne kan i den forbindelse gøre en forskel – som trædesten i landskabet til spredning af vilde planter og dyr.